OK - er du klar til verdens længste beskrivelse? he he - here goes (og du bestemmer selv hvor langt du gider at læse, og hvornår du er klar til at skrive)
Førts kort om mig som person:
jeg er en frisk pige, varm og omsorgsfuld, med let til latter. jeg elsker musik, stand-up og sjove spontane udflugter og at lege turist i egen by. Familien er vigtig for mig, både den jeg er født ind i, og den jeg selv har valgt.
Jeg er glad for mad, og livsnydende ting som en god kop kaffe, en hyggelig bog eller en gang massage. Jeg kan godt lide pæne ting, men går ikke op i dyre luksusbiler og kæmpe-plaæer - jeg vil hellere bruge penge på at opleve end at eje. Og så er jeg stor fortaler for velgørenhed. både det man kan give penge til, det man kan melde sig frivilligt til og til de små dagligdags-godheder som at hjælpe en gammel dame over gaden og smile venligt til min sidemand i bussen.
Jeg er fordomsfri, nede på jorden men med en stærk søgen efter svar fra oven :-) Pt arbejder jeg som fundraiser og samler hver dag penge ind til velgørenhed. Alle ager er vigtige, men nogle af mine hjertesager har med dyr, hjemløse og sårbare/udsatte mennesker at gøre. Efter sommeren står den på ny uddannelse inden for offentlig administration og borgerservice.
Om mig som kristen:
Jeg har vel egentlig altid været kristen, jeg har bare ikke vidst det selv. Jeg er opvokset som 4-hjuls kristen og er da også døbt og konfirmeret, men tog det dengang ikke særlig seriøst. Dog har religion og spiritualitet altid haft min store interesse og jeg har altid følt det som om at jeg ventede på at finde mit kald så at sige. Så jeg har endevendt alle religioner 100 gange for at nå tilbage der hvor jeg startede - hos Gud og Jesus. Jeg indså pludselig at Jesus er min ven, min frelser og min vej til faderen. Når jeg tænker på jesus, får jeg en varm, rolig og fattet følelse indeni, uroen forsvinder. Men jeg føler stadig at jeg mangler noget, noget som folkekirken ikke kan give mig. I min hverdag står jeg alene med min tro, både overfor venner og familie - her bliver man stemplet som en fanatisk, ensporet ond og konservativ person, så snart ordet kristen eller "jeg tror på gud" kommer på banen. Men jeg mener sagtens at jeg kan have gud med mig og hans ord og vejledninger i mit hjerte uden at jeg behøver at gå på kompromis med mine værdier om at alle mennesker fortjener kærlighed. jeg mener nemlig at kristendom er lig med kærlighed og ikke om dømmen og kontrol. Det er ikke vores opgave at dømme andre, det er kun gud der kan det. Tværtimod er vores opgave at yde næstekærlighed, tilgivelse, forståelse og godhed. Men jeg savner et fællesskab hvor jeg kan diskutere sådanne ting uden at blive hånt som naiv eller som om jeg tror på julemanden. Nogen at dele og lære fra. Så hvis du har lyst til at skrive, ses eller andet, så vil jeg meget gerne lære mennesker at kende. Og hvem ved, måske er det her gud har tænkt sig at jeg (og du) skal finde kærligheden? :-)